Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Verdensomsorg

Vi er glade for, at vi i de sidste to år har været en del af det spændende og nytænkende forskningsprojekt Verdensomsorg i samarbejde med forskere fra Aarhus Universitet og Børnehusene Kokkedal.
Formålet med projektet har været at blive klogere på, hvordan vi voksne kan støtte børnenes trivsel i en klimaforandret verden og arbejde med bæredygtighed i børnehøjde.

I projektperioden har vi blandt andet været nysgerrige på:
• Hvordan vi kan styrke børnenes relationer til dyrene og naturen i nærmiljøet.
• Hvordan vi kan gå i dialog med børnene om deres naturoplevelser gennem dialog om deres tegninger.
• Dilemmaer vi som voksne oplever i balancen mellem bæredygtighed og andre hensyn, normer, vaner og værdier.
• Hvordan vi kan tænke omsorg på en ny og bredere måde, som også omfatter naturen og vores fælles fremtid.
• Hvordan forældre forholder sig til klimaudfordringen i hverdagslivet med deres børn.

Forskere deltog i forskningscirkler med medarbejdere, observerede i husene og interviewede nogle børn, forældre og medarbejdere.
Interview med børnene skete som samtaler om børnenes tegninger om naturen.

De deltagende forskere var Ditte Winther-Lindqvist, Dorte Kousholt og Anne Maj Nielsen.
Projektet afrundes med en formidlingskonference i Egedalshallen den 27. marts 2025.
Læs mere på projektets hjemmeside projekter.au.dk/verdensomsorg




Børnehusene Humlebæk

Børnehusene Humlebæk
Gl. Strandvej 130A
3050 Humlebæk

Tilgængelighedserklæring