---
title: "Børnehuset Sletten"
description: "Integreret instution"
date: "2026-04-27"
created: "2023-03-09"
---

[Hjem](https://bornehusene-humlebaek.fredensborg.dk/)

                    [Se vores institutioner](https://bornehusene-humlebaek.fredensborg.dk/se-vores-institutioner)

                [Børnehuset Sletten](https://bornehusene-humlebaek.fredensborg.dk/se-vores-institutioner/boernehuset-sletten)

# Børnehuset Sletten

Vi er et aldersintegreret dagtilbud, som har en fantastisk beliggenhed med gåafstand til skov, strand og havn.
Vi har en vuggestue og en børnehave.

- I vuggestuen er vi tre grupper med 0-2 årige på hver stue.
- I børnehaven er vi tre grupper med 3-5 årige på hver stue.

Vi vil gerne have at børn kan danne legerelationer på tværs af alder samt skabe en børnekultur, der bl.a. handler om at hjælpe hinanden, udvise empati samt være en god ven.
Ligeledes giver kombinationen mulighed for at det enkelte barn kan lege *’op ad’* og ikke mindst *’ned ad’*.

Begge afdelinger har hver deres legeplads.

Konstituerede daglige ledere,
Line Bille
Tlf. [92 43 00 46](tel:92%2043%2000%2046 "92 43 00 46")
Mail [libn@fredensborg.dk](mailto:sdin@fredensborg.dk)

Maria Kristina Schou Svendsen
Tlf. [23 48 19 22](tel:23481922 "23481922")
Mail mkss@fredensborg.dk

![Legepladsen](https://bornehusene-humlebaek.fredensborg.dk/i/MOLIRIMEDIA/c5968633-7877-4263-cb09-08dbb8db3039?width=800)

## Mere om os

###

                                    Adresse, kontakt og åbningstid

**Adresse**
Solvangsvej 5 A
3050 Humlebæk

**Konstitueret daglig leder**
Line Bille Nielsen
Tlf. [92 43 00 46](tel:92%2043%2000%2046)
Mail [libn@fredensborg.dk](mailto:sdin@fredensborg.dk)

**Konstitueret daglig leder**
Maria Schou Svendsen
Tlf. [23 48 19 22](tel:23481922 "23481922")
Mail mkss@fredensborg.dk

**Vuggestuen**
Tlf. [20 45 02 30](tel:20%2045%2002%2030) / [30 69 47 06](tel:30%2069%2047%2006)

**Børnehaven**Tlf. [23 41 61 64](tel:23%2041%2061%2064) / [92 43 48 01](tel:92%2043%2048%2001)

**Åbningstider**Mandag - torsdag kl. 6:45 - 17:00
Fredag kl. 6:45 - 16:45

###

                                    Fakta om Sletten

Vi har ca. 36 vuggestuebørn og ca. 66 børnehavebørn.

Vuggestuebørnene er fordelt på tre aldersintegrerede grupper: Mariehønsene, Skovnisserne og Krudtuglerne.

Børnehavebørnene er også fordelt på i alt tre aldersintegrerede grupper: Stjernestuen, Månestuen og Solstuen.

Vuggestuen og børnehaven befinder sig i hvert deres hus med hver deres indgang og legeplads. Som sammenkobling af husene, har vi et motorikrum, som benyttes af begge afdelinger.

I vuggestuen har vi et alrum, som bruges over hele dagen til forskellige aktiviteter. Det er også her, vi som udgangspunkt har fælles morgenåbning og eftermiddagslukning.

Vuggestuens legeplads har et kuperet terræn, med klatrestativ, gynger og hele to sandkasser, som bidrager til grovmotoriske, finmotoriske og sanselige oplevelser.

Børnehavens legeplads har forskellige legemiljøer, som inviterer til både ro og fordybelse samt aktive fælleslege.
Legepladsen rummer bl.a. cykelbane, pilehytte, legehuse, stor sandkasse, plantekasser og frugttræer.

###

                                    Dagsrytme og pædagogik

### **Dagens gang i Børnehuset Sletten**

- Kl. 6:45-8:

I takt med at der kommer flere og flere børn, går børnehavebørnene over i børnehaven, hvor der åbnes en stue op. Vuggestuen er fortsat i al-rummet eller åbner en af de tilstødende stuer op.

- Kl. 8:-9

Her er alle børnegrupper ude på deres respektive stuer, hvor der er mødt medarbejdere ind. Der tages fortsat imod de børn der bliver afleveret i garderoben eller i døren ind til stuen. Endvidere leges der, mindre fordybelsesaktiviteter foregår inden samling starter.

**Formiddagstimerne**

- Kl. 09:00-09:30: Her holdes der samling ude på stuerne, hvor der synges samt igangsættes forskellige typer af lege i samlingsregi, som en del af børnefællesskabet. Endvidere serveres der et mindre nærende formiddagsmåltid, som ofte består af frugt samt brød. Enten afleveres der inden samling eller efter samling idet aflevering midt i dette tidsrum skaber for mange unødvendige forstyrrelser for børnegruppen samt det de voksne er i færd med at lave sammen med børnene.
- 09:30-10:45: I dette tidsrum arbejdes med pædagogiske aktiviteter i mindre grupper. Dette kan være internt på stuerne samt på tværs af stuerne. Ligeledes er det i dette tidsrum, hvorpå der også tages på tur samt evt. puttes de mindste vuggestuebørn, der sover to gange i løbet af dagen.

**Frokost**

- Kl. 10:45: Der bliver serveret et sundt og nærende måltid, som tager afsæt i vores madpolitik samt måltidspædagogik.
- Kl. 11: Frokost starter i børnehaven kl. 10:45 og for vuggestuen er det kl. 11. Vi har en ugeplan for hvilket måltid, der serveres.

**Middagsstunden**

- Kl. 12-14

Børnehaven er ude på legepladsen, hvor der både er fri leg, men der er også planlagt et pædagogisk forløb/leg/værksted, som børnene kan deltage i. De børnehavebørn, der måtte have behov for en lille lur, puttes.

I vuggestuen puttes børnene i krybber eller barnevogne i vores liggehal. På nuværende tidspunkt sover de ældste børn inde på deres stuer eller sammen med andre vuggestuebørn på en anden stue. De vuggestuebørn som er vågne samles på en stue, hvor der bliver serveret et måltid for dem samt leget.

**Eftermiddagen**

- Kl. 14-15

I begge afdelinger serveres der et mindre måltid ofte bestående af frugt og brød. Maden kan serveres ude på stuerne eller udenfor, afhængig af målgruppen samt vejr og vind.

I vuggestuen kan der fortsat være børn, der vågner, så der spises ofte ad flere omgange.

**Eftermiddagen**

- KL. 15-17 (fredag kl. 16:45)

Børnene har ofte gang i egen leg eller er i mindre aktiviteter med de voksne – hvilket både kan foregå ude såvel som inde. Børn hentes dryssende, der siges tak for i dag til børnene.

Afdelingerne er ofte samlet efter kl. 16, afhængig af, hvor mange børn og medarbejdere der er tilbage. I sommerhalvåret samles vi ofte på legepladsen i vuggestuen ved behov og i vinterhalvåret samles vi ofte i vores skønne motorikrum ved behov.

- Kl. 17 (fredag kl. 16:45)

Dagen er omme og vi siger tak for i dag og på gensyn i morgen.

**Praksis for aflevering og hentning**Ud fra et samlet erfaringsgrundlag fra alle vores børnehuse, er der i Områdebestyrelsen truffet en beslutning vedr. ny praksis for aflevering og hentning. Den nye praksis består i, at vores grupperum samt stuerne kun er forbeholdt børn og medarbejdere i tidsrummet kl. 8 - 15. Det er for at værne om den tryghed og fordybelse samt legen der allerede er i gang for de børn, der er mødt ind.

- Aflevering efter kl. 8 sker i døren ind til stuen.
- Ved hentning inden kl. 15 banker man forsigtigt på døren ind til stuen, så kommer barnet til dig.
- Efter kl. 15 må man godt gå ind på stuen.

###

                                    Forældresamarbejde

I Sletten har vi et stærkt fokus på et åbent og respektfuldt samarbejde med forældrene. Vi ser ikke kun barnet men hele familien som en central del af fællesskabet omkring barnets hverdag.
Et godt samarbejde mellem hjem og institution er afgørende for, at barnet trives og udvikler sig bedst muligt.

Vi lægger vægt på, at forældre oplever at blive taget alvorligt og inddraget. Dialogen mellem hjem og personale er vigtig for os, og vi ønsker, at der altid er plads til både spørgsmål, refleksioner og input.

Hvert år inviterer vi til trivselssamtaler, hvor vi sammen følger op på barnets udvikling. Her anvender vi blandt andet det pædagogiske værktøj *Sprogtrappen*, som er fælles for institutionerne i Fredensborg Kommune.
Samtalerne giver et godt grundlag for at støtte barnet bedst muligt i hverdagen.

Vi afholder desuden forskellige arrangementer for forældre i løbet af året. Et af højdepunkterne er vores fælles forældremøde, hvor der er mulighed for dialog og indsigt i hverdagen i Sletten.

Planlægningen af arrangementerne sker i samarbejde mellem forældrekontaktudvalget (FKU), personalet og ledelsen.
FKU repræsenterer forældrene og fungerer som talerør i forhold til både ledelse og medarbejdere. Her bringes idéer, perspektiver og spørgsmål videre til gavn for os alle.

Derudover mødes FKU flere gange årligt med ledelsen, hvor aktuelle temaer og udviklingsmuligheder bliver drøftet.

Gennem et tæt samarbejde skaber vi trygge og udviklende rammer for alle børn i Sletten.

###

                                    Tilsynsrapport

[Pædagogisk tilsyn i Sletten Januar 2024](https://bornehusene-humlebaek.fredensborg.dk/p/Boernehusene Humlebaek/Tilsynsrapporter/Pædagogisk-tilsyn-i-Børnehuset-Sletten-januar-2024_.pdf "Pædagogisk-tilsyn-i-Børnehuset-Sletten-januar-2024_.pdf")

[Kontrolrapport Fødevarestyrelsen 2024](https://bornehusene-humlebaek.fredensborg.dk/p/Boernehusene Humlebaek/Kontrolrapport-Sletten.pdf "Kontrolrapport-Sletten.pdf")
