Skip til hoved indholdet

Børnehuset Søstjernen

Børnehuset Søstjernen er en aldersintegreret institution med en vuggestue og en børnehave fordelt i to adskilte huse.
Søstjernen ligger tæt på grønne områder og med kort gåafstand til skov. Lige i baghaven har vi Humlebæk bibliotek/, som vi ofte besøger.

Vi har ambitioner om at skabe de bedst mulige rammer for de enkelte børn og børnefællesskabet, så børnene får nogle sjove og udviklende år hos os.

Vi dyrker nærværet, relationerne og lægger vægt på at skabe plads til forskelligheder i børnegrupperne. Det gør sig både gældende for de pædagogiske aktiviteter og i alle hverdagens rutiner, hvor vi inddrager børnene som aktive deltagere.

Vi er nysgerrige på os selv, vores lege- og læringsmiljøer og den pædagogiske praksis, så vi voksne hele tiden reflekterer og udvikler os fagligt.

Vi prioriterer højt at have et tæt forældresamarbejde og en åben dialog med børnenes forældre.


Konst. daglig leder, Mette Bovey
mbov@fredensborg.dk
Telefon 51 21 68 76


Tilsynsrapport 2022.pdf

Dagsrytme og pædagogik

Adresse
Humlebæk Center 41-43
3050 Humlebæk

Konstitueret daglig leder
Mette Bovey
Tlf. 51 21 68 76
Mail: mbov@fredensborg.dk

Børnehaven
Tlf. 50 83 63 96
Turmobil: 51 62 50 54

Vuggestuen
Tlf.: 50 83 63 97
Turmobil: 51 60 68 64

Åbningstider
Mandag - torsdag kl. 6.45 - 17.00
Fredag kl. 6.45 - 16.45

Vi har ca. 35 vuggestuebørn og ca. 60 børnehavebørn.
Vuggestuebørnene er fordelt på tre grupper: Muslingerne, Søhestene og Krabberne.
Børnehavebørnene er fordelt på i alt tre grupper: Hajerne og Blæksprutterne med de 3-5-årige samt Blåhvalerne med de ældste børn på 5-6 år.

Vuggestuen og børnehaven har hver sit hus med hver deres legeplads.
Vores fysiske rammer giver børnene gode muligheder for fysisk udfoldelse. I vuggestuen er vi særligt glade for vores tumlerum med klatrevægge og god plads.
På børnehavens legeplads er der mange forskellige legezoner, som både tilbyder børnene fysiske udfordringer og fordybelse.
Begge legepladser har frugttræer og bærbuske, som giver børnene mulighed for at erfare årets gang gennem sanseoplevelser.

Vi besøger løbende Børnehusene Humlebæks naturværksted GRO, hvor en fast medarbejder varetager pædagogiske forløb. Her får børnene naturoplevelser med fokus på leg og sanser.

På længere ture ud af huset har vi mulighed for at benytte klapvogne og el-ladcykler.

Vi prioriterer forældresamarbejdet højt. Samarbejdet er vigtigt, og vi tror på, at åben dialog og et tæt forældresamarbejde danner det bedste grundlag for det enkeltes barns trivsel, udvikling og læring.

Vi tilbyder nye familier i vuggestuen en samtale tre måneder efter barnets start. Desuden inviterer vi forældre til en samtale i forbindelse med, at vi laver en grundig vurdering af barnets trivsel og samlede udvikling med det pædagogiske redskab "Sprogtrappen".
Når barnet nærmer sig børnehavealderen og snart fylder 3 år, tilbyder vi en overleveringssamtale med deltagelse af forældrene og personale fra både vuggestuen og børnehaven.

Har man ud over dette som forælder behov for en samtale, kan man altid henvende sig til personalet i gruppen og lave en aftale. Ligeledes vil personalet kontakte jer, hvis de vurderer, at der opstår behov for at mødes.

Vi kommunikerer med forældre på Aula, som er Fredensborg Kommunens digitale platform.

I Søstjernens Forældrekontaktudvalg (FKU) samarbejder forældre med den daglige leder omkring bl.a. planlægning af fester og arrangementer for børn og familier.
Der er i alt 4 forældre i FKU, 2 fra vuggestuen og 2 fra børnehaven. FKU kan også fungere som forældrenes bindeled til områdebestyrelsen ved at tage temaer op med relevans for hele områdeinstitutionen.


Vores pædagogiske praksis tager afsæt i det fælles faglige grundlag i den styrkede pædagogiske læreplan. Pædagogiske tilsyn og faglige handleplaner er med til at sætte retningen for vores arbejde og den vedvarende udvikling og justering af de pædagogiske lege- og læringsmiljøer ud fra børnegruppens aktuelle behov.

Vi arbejder pædagogisk med børnene hele dagen, og de daglige rutiner er en vigtig del af det pædagogiske læringsmiljø i Søstjernen. Hverdagen er tilrettelagt med en tydelig struktur for at skabe genkendelighed og tryghed for børnene.

Pædagogiske aktiviteter og rutiner
I hverdagens mange små skift og overgange, når børnene skal i garderoben, på toilettet eller puslebordet, har vi fokus på nærværende samtaler og på at understøtte børnenes selvhjulpethed.
De daglige måltider er også pædagogiske aktiviteter og en vigtig øvebane for børnenes udvikling af sociale kompetencer, fællesskaber og madmod.
Vi samarbejder med vores fælleskøkken ud fra Børnehusene Humlebæks fælles måltidspædagogik.

Vi bruger Sproggaven til længerevarende fordybelsesforløb med dialogisk læsning omkring bestemte billedbøger. Sproggaven er Fredensborg Kommunes bogkanon og redskab til dialogisk læsning i dagtilbud.

Naturen er en central del af vores arbejde, både på ture i nærmiljøet og på legepladserne. Børnene deltager også i pædagogiske forløb i Børnehusene Humlebæks naturværksted GRO, hvor der er ansat en fast pædagogisk medarbejder.

Trygge overgange
Vi bestræber os på at gøre overgangen fra vuggestue til børnehave tryg for både børn og forældre. De ældste vuggestuebørn samles i en ”storegruppe” omkring pædagogiske aktiviteter og besøger børnehaven mest muligt op til deres start. Vi laver også aktiviteter på tværs af vuggestuen og børnehaven, så børn og voksne får gode betingelser for at lære hinanden at kende inden starten i børnehaven.
For de ældste børnehavebørn arbejder vi med overgangsforløb til SFO/skole for at støtte børnene i at få en tryg overgang til skolelivet.

Børnehusene Humlebæk

Børnehusene Humlebæk
Gl. Strandvej 130A
3050 Humlebæk

Tilgængelighedserklæring