---
title: "Serveringer ved fødselsdage"
date: "2026-06-10"
created: "2026-06-10"
---

[Hjem](https://bornehusene-humlebaek.fredensborg.dk/)

                    [Mad og måltider](https://bornehusene-humlebaek.fredensborg.dk/mad-og-maaltider)

                [Serveringer ved fødselsdage](https://bornehusene-humlebaek.fredensborg.dk/mad-og-maaltider/serveringer-ved-foedselsdage)

# Serveringer ved fødselsdage

I vores børnehuse lægger vi vægt på, at børnenes fødselsdage bliver fejret på en hyggelig og nærværende måde hvor fællesskabet er i centrum. De enkelte børnehuse har deres egne traditioner for hvordan fødselsdagen markeres. Personalet fortæller gerne om de traditioner og aftaler, der gælder i det enkelte børnehus.

Hvis I ønsker at medbringe noget til uddeling, må det gerne være en lille og enkel ting som alle børn kan være med til at nyde. Det kan for eksempel være:

- Hjemmebagte eller købte boller eller brød
- Frugt og grøntsager, f.eks. frugtspyd eller frugt skåret i mundrette stykker
- Frugtstænger eller tørret frugt

I er altid velkomne til at lave en aftale med personalet på forhånd omkring fødselsdagsfejring og eventuel uddeling. På den måde kan vi sammen sikre en god løsning, der passer til både barnet, børnegruppen og hverdagen i huset.

For at sikre god fødevaresikkerhed følger vi Fødevarestyrelsens gældende anbefalinger for mad, der medbringes til uddeling i børnehusene. Derfor må der kun medbringes fødevarer, som ikke kræver opbevaring på køl, og som kan holde sig ved stuetemperatur frem til servering.

Vi ønsker ikke, at der medbringes kage, slik eller andre søde sager til uddeling. Det skyldes blandt andet et ønske om at skabe gode og ensartede rammer omkring måltider og fejring i hverdagen.
